Bindevæv
Hvad er det?Hvad èr bindevæv så for en størrelse?
Bindevæv er betegnelsen for det væv i kroppen, som binder hele vores krop sammen og gør, at vi kan holde os oprejste og gør os i stand til at bevæge os frit. Det findes overalt i kroppen, omkring muskler, led, sener, organer, blodårer, blodkar – helt ned til celleniveau, som et spændstigt netværk. Bindevævet indeholder celler, som an trække sig langsomt sammen, f.eks. omkring en muskel, og det gør, at bindevævet omkring musklen bliver stift og spændt samt gør musklen øm, idet musklen ikke får tilført nok ilt og blod. Bindevævet er fuld af nerveenheder og er dermed kroppens største sanseorgan. Det består af tynde tråde med en gelèlignende masse imellem. Denne substans kan enten være flydende eller udtørret. Desuden indeholder dele af bindevævet små blodkar, hvis opgave er at føre næring til bl.a. organer og celler.
De fleste kender nok fornemmelsen af, at kroppen føles stram indeni. Hver muskel og hvert organ er omgivet af bindevæv, og meningen er, at de enkelte elementer i kroppen skal kunne glide og bevæge sig frit. Når bindevævet tørrer ud og bliver stift og usmidigt – f.eks. pga stillesiddende arbejde, langvarige ensformige bevægelser eller fysiske/psykiske traumer, falder glideevnen mellem de forskellige lag.
Når der arbejdes med bindevævet, skabes påvirkinger i den del af nervesystemet, som er ansvarligt for reguleringen af spænding og afslapning i hele kroppen. Stress, tristhed, irritation og bekymringer, frigør hormoner i blodet, som påvirker bindevævet i negativ retning. Resultatet bliver, at vi bliver mere og mere stive i kroppen.
Når bindevævet er traumatiseret eller beskadiget, kan det blive for stramt og forårsage bl.a.: hovedpine, muskelsmerter, kroniske ryg- og nakkesmerter, iskias, vejrtrækningsbesvær, nedsat fleksibilitet i kroppen, følelsesløshed, kramper, tilbagevendende skader, snurren i kroppen m.m.
Ældre bevæger sig som oftest ikke så meget som unge. Det gør, at bindevævet forfalder og bliver mere stramt. Dette kan føre til bindevævsproblemer på længere sigt. Så bevægelse er rigtig vigtigt, for at opretholde et sundt bindevæv. Kost og væske har også en stor betydning. For lidt væske samt for syreholdig kost kan gøre bindevævet usmidigt.
Der findes forskellige typer bindevæv med forskellige strukturer og de har forskellige funktioner i kroppen. Der findes elastiske bindevæv samt bløde og hårde typer bindevæv, alt efter hvad de skal binde sammen, afstive eller støtte i kroppen. Bindevævet består for det meste af kollagen og elastin, hvis formål er at styrke vævet og øge elasticiteten.
Med VHT-teknikken løsnes bindevævet og “spænder af”.
Forskning:
Nyere forskning viser, at bindevævet har en stor betydning for vores legemes evne til at regenerere (bringe sig selv i balance) og overvinde stress og traumer samt evnen til at bekæmpe sygdomsangreb fra bakterier. Der forskes også i, om aldersrelaterede sygdomme (bl.a. knogleskørhed og diabetes) kan have relation til bindevævet – og det tyder foreløbig på, at det er tilfældet.
Flere forskere mener også, at kroniske smerter i bl.a. ryg, nakke, skuldre og lænd skyldes, at bindevævet ikke fungerer normalt. Førhen mente man, at disse smerter skyldtes problemer i selve musklerne eller leddene.
Hvis du er interesseret i at prøve en behandling, er du velkommen til at kontakte mig på
tlf: 20 67 59 54
