Hvad kan VHT?
Hvad kan VHT?
VHT kan gives både som en målrettet behandling og som en afslappende velværebehandling
- VHT kan løsne bindevævet, øge blodcirkulationen, hjælpe kroppen af med affaldsstoffer, og det har en positiv virkning på både nerve- og lymfesystemet.
- VHT kan også fremme helingsprocesser, stimulere meridianbaner og akupunkturpunkter samt understøtte immunforsvaret.
- VHT kan også bruges som ren velværebehandling, idet det frembringer en dejlig afslappethed i kroppen.
- VHT er ikke en erstatning for lægelig – eller anden form for professionel behandling, men supplerer f.eks. fysioterapi, kiropraktik, akupunktur, osteopati samt homeopati
- Det er vigtigt at påpege, at der ikke stilles diagnoser i forbindelse med VHT
VHT er smertefrit – det må ikke gøre ondt – idet smerte forårsager spænding. Og en spændt muskel kan der ikke samarbejdes med, idet den ”går i forsvar” og frembringer smerte. Der arbejdes generelt ikke med specifikke problemer, men med helheden. Dog kan der godt være fokus på særligt belastede områder, alt efter klientens problemstilling. Det kan lette umiddelbart, men selve årsagen kan sidde et andet sted i kroppen, både fysisk, men også psykisk, i form af eventuelle traumer.
Er kroppen meget belastet, kan der efter VHT forekomme en helingskrise, idet der gennem VHT frigives affaldsstoffer i kroppen. Symptomerne kan bl.a. være:
- Træthed og uro
- Hudsymptomer
- Kortvarige muskel- og ledsmerter
- Mørk urin
- Hyppig vandladning
- Diarrè
- Nedtrykthed
Altsammen fordi kroppen er i gang med en helingsproces.
Det er vigtigt at sige, at VHT ikke er en mirakelbehandling, men en proces der sættes i gang, så kroppen har mulighed for at finde tilbage i balance. Det er forskelligt fra klient til klient, hvor mange behandlinger den enkelte har brug for. Nogle klienter oplever bedring allerede efter første gang, hos andre skal der 2-3 eller flere behandlinger til – alt efter hvordan deres krop tager imod VHT. Der kan være flere lag der skal bearbejdes og kroppen kan have brug for at gennemgå den proces, inden kernen til det hele nås.
I forbindelse med VHT taler vi om kaos og forvirring i kroppen. VHT-teknikken opløser gamle usunde strukturer og mønstre – som kan give smerter samt forhindre kroppen i at komme i balance – og skaber nogle nye og sunde.
Min erfaring med VHT på egen krop har været rigtig gode. Jeg havde bl.a. gået med hoftesmerter igennem en periode. Jeg fik en enkelt effektiv VHT-behandling af Jo Fernandez – og siden er smerterne forsvundet. Jeg har også selv oplevet, hvordan det kriblede i hele min højre side – som var meget spændt – efter en VHT-behandling. Samme reaktion har jeg også haft fra klienter.