Bindevæv - Hvad er det?

Bindevæv består for det meste af kollagen og elastin

Fascinerende bindevæv

Jo mere jeg lærer om bindevæv, jo mere fascinerende synes jeg det er. Bindevæv er betegnelsen for en vævstype i kroppen, som binder alt i kroppen sammen, det er fuld af nerveender og dermed et stort indvendigt sanseorgan. Jeg sammenligner det med et spindelvæv, idet en berøring èt sted på kroppen, forplanter sig ud til væv i kroppen helt ned på celleniveau.

Bindevæv er sammen med vores muskler, knogler og ledbånd, èn af de vigtigste faktorer for, at vi kan opretholde en god kropsholdning. Et sundt bindevæv er også en vigtig faktor for, at vi kan bevæge os frit, har en mindre skaderisiko, samt at vi har en større fleksibilitet i kroppen.

Bindevæv

Der findes forskellige typer bindevæv med forskellige strukturer og de har forskellige funktioner i kroppen. Der findes elastiske bindevæv samt bløde og hårde typer bindevæv, alt efter hvad de skal binde sammen, afstive eller støtte i kroppen. Bindevævet består for det meste af kollagen og elastin, hvis formål er at styrke vævet og øge elasticiteten.

Desuden indeholder dele af bindevævet små blodkar, hvis opgave er at føre næring til bl.a. organer og celler. I bindevævet findes også nerveenheder, som fungerer som budbringer til hjernen. På underbenene er der 3 lag bindevæv. Syre i kroppen kan gøre bindevævet fast, hvilket jo giver god mening ved overbelastning af f.eks. en muskel, der efterfølgende kan give smerter.

Der forskes mere og mere i bindevævets betydning for vores velbefindende, og at det nok har en langt større betydning for vores krop end før antaget, både fysisk og psykisk.

Bindevævet kan trække sig sammen ved både ydre og indre påvirkninger. Et ensformigt bevægelsesmønster, som f.eks. stillesiddende arbejde eller visse typer af sport, kan påvirke bindevævet i negativ retning. Der er f.eks. løst bindevæv mellem 2 muskler. Disse 2 muskler er separate enheder, der kan trække i hver sin retning.

Bindevævet kan ”lime” de 2 muskler sammen, så der opstår smerter, når den ene muskel er nødt til at trække den anden med sig. Det samme gælder med knoglerne. Så det giver god mening, når man føler spændinger og smerter omkring musklerne.

Strukturer i bindevævet
Gennemsigtigt bindevæv
Løst- og fast bindevæv
Løst- og fast bindevæv

* Ovenstående billeder er fra en dissektion på en hest, som blev aflivet pga. sygdom – for forstørrelse, klik på billedet.